U17 keeper sikrede guldet til HIF

U17 keeper sikrede
guldet til HIF

FODBOLD: Efter semifinale sejr over Frederikssund IK spillede Hvidovres U21 mandskab onsdag A-finale mod BSF, Ballerup/Skovlunde, der netop er rykket op i Danmarksserien.

HIFs hold bestod af ung-seniorer fra klubbens to bedste seniorhold samt de ældste ungdomshold, som et led i at forberede de mange talenter til ”voksenlivet” i seniorverdenen.

Det var et ungt finalehold HIF kunne stille med, idet kun tre af de ”voksne” var i truppen, så det var op til de unge at hente guldet hjem til Hvidovre. Den ordinære kamp endte 1-1 på mål af Adil Guendouri. Kampen skulle således afgøres på straffespark. Her scorerede HIF på alle deres spark og da Hvidovres unge U17 målmand Rasmus Wedege flot nappede to af sparkene fra BSF kunne Hvidovre juble som sejrende i sjællandsmesterskabet i U21.

menu
menu