Uafgjort var en halv sejr

Uafgjort var en halv sejr

Avedøre overlever på værdier og disciplin samt en masse fælles energi - Ferman Olgun tester igen i Tyrkiet til sommer

FODBOLD: Skærtorsdag var Avedøre en tur i Skovshoved, der blandt spillerne har den tidligere målbomber fra Aab, HIF og AB; Simon Bræmer i truppen. Han fik lige vist sig frem men en hurtig scoring, da han overlistede både Niklas Myhrmann og målmand Rasmus Siggaard. Kampen endte dog 1-1 på et mål af Sebastian Tan.

Holdet var igen uden en del af de tidligere store profiler, idet Simon Duer og Anton Holm begge fortsat sidder ude med skader. Mikkel Bang og Yaqoob Butt var på ferie sammen med Jesper Hansen. Jacob Abildgaard var i karantæne og Ferman Olgun på træningsophold i tyrkiske Fenerbache.

- Vi har nu allerede haft 23 spillere i gang i dette forår, fortæller træner Uno Apold.

- Det vil sige over 4 kampe, og det er mange spillere, men jeg må så samtidig sige, at d, der kommer ind, virkelig leverer. Uanset hvem vi sender på banen, kommer de ind med en mentalitet og en fælles styrke, der smitter positivt af på alle. Vores værdier og dyder skaber resultater...

- Kampen mod Skovshoved var egentlig ret chancefattig. De havde et par chancer, men de sidste 35 minutter var vores, hvor omstillingerne var meget giftige. Med lidt mere snilde kan vi spille vore chancer større, og det skal vi arbejde på at gøre bedre...

- Kampens i mine øje helt store profil var Martin Nordentoft, der igen var i centerforsvaret. Han spillede med kæmpe overblik og en ro, der var i særklasse. Han fodrede holdet med lækre afleveringer og satte tacklingerne ind, når de skulle sættes, og så er han jo stærk i luftspillet. De kompetencer bliver der rigeligt brug for på lørdag, hvor vi skal en tur til Ledøje, som er et af rækkens tophold. Spændende, hvordan vores trup ser ud til den kamp...

Angriberen Ferman Olgun har været til prøvetræning i tyrkiske Fenerbache. Det er aftalt, at han skal tilbage til sommer og en måned være inde omkring U21 holdet og blandt andet deltage i endnu en træningslejr.ebo


menu
menu