Ungdom og rutine

Ungdom og rutine

HIFs håndbolddamer har fået ny træner i David Grandahl - Spiller første hjemmekamp kl. 13 på lørdag i Dansborghallen

HÅNDBOLD: Det er ikke verdens letteste betingelser den nye træner i HIF; David Grandahl har fået. Han indledte sin nye gerning med hele tre graviditeter og et par spillere fra sidste års trup, der stoppede karrieren. - Men vores ambition er da, at vi rykker op igen efter denne sæson, fortæller David Grandahl.

- Vi har måttet hente Rikke Bangsgaard, der er rutineret målmand fra Amager, da vi pludselig stod uden målmænd. Så har vi fået tilgang af Stine Kock fra Rødovre samt Mette Funk Andersen og Caroline Jensen. En god blanding af ungdom og rutine. Samtidig har vi lavet en aftale med Amalie Christiansen, der spiller hos os og U 18 holdet og et kæmpe talent...

- Vi har beholdt Mathilde Andersson, Michala Tullberg Hoff og Mia Rywarl Dam,der er aksen i vores forsvar. Julie Berg er stadig fløjspiller sammen med Maria-Louise Dam og Helena Henriksen, der er tilbage i truppen... - Vi har spillet fire opvarmningskampe og vundet de tre over hold fra vores egen kategori. Så har vi spillet uafgjort med Herlev, der er fra 2. division. Vi har arbejdet med et offensivt 3-2-1 forsvar, og det har givet pote. Så er vi blevet løbestærke og mere tålmodige i vores spil. Vi glæder os til at komme i gang på søndag mod Odense i Dansborghallen...ebo

menu
menu