Unge vanvidsbilister følger ofte et næsten ubrudt mønster i deres udvikling

- derfor har jeg lidt ondt af dem!

Forældre til mange af disse unge lovovertrædere voksede nemlig op i tidsperioden omkring 1970’erne, hvor alle former for autoritet med al magt skulle nedbrydes.

Børnene fik allerede ved børnehavestadiet indprentet, at de skulle være mistroisk overfor enhver afart af regler, eksempelvis ved altid at stille spørgsmålet “hvad synes du selv?” for på denne måde at medvirke til en nedbrydning af pædagogernes selvværd samt deres “urealistiske” scenarier.

Disse små overbeskyttede curlingbørn oplevede gennem deres mor og far en verden uden pligter og ansvar samt med ringeagt overfor personer, der krævede orden i sagerne.

Men ved skolestart begyndte konflikterne for alvor at melde sig, først og fremmest mellem de skolelærere, der ville have ro i klasserne og de børns forældre, der havde konverteret til den såkaldte frie opdragelse.

Børnene begyndte at blive frustrerede, for de forstod simpelthen ikke, hvorfor deres egne regler ikke var ligeså gode som dem lærerne forsøgte at henlede deres opmærksomhed på.

Uoverensstemmelserne accelererede, psykologer blev indblandede, lærere fik stress, nogle børn blev sendt på privatskoler og fik nye problemer blandt andet med at omgå andre ligeså vanskelige poder, der blev iværksat politiske tiltag osv. osv.

Takket være den løsslupne opdragelse eskalerede børnenes frustrationer, og en skønne dag forlod de skolen som 14 årige - både underbegavede og skuffede!

Skuffelsen var berettiget, for disse nu halvvoksne unge mennesker havde ikke tilegnet sig evner til at påbegynde nogen form for brugbar uddannelse.

Det meste af deres skoletid var nemlig brugt til helt andre gøremål end at modtage teoretisk viden, så en boglig videreuddannelse var udelukket.

Og en i en faglig læreplads ville krav fra læremesterens side, eksempel til tidspunkter, slet ikke blive hverken respekteret eller overhold.

De var, takket være deres pædagogisk indskrænkede forældre, nu godt i gang med at videreudvikle sig til sociale tabere.

Den kommende tid blev primært anvendt til at hævde sig overfor ligestillede unge uden fornuftige ambitioner af nogen art.

Hovedbeskæftigelsen var begrænset til småkriminalitet f.eks. butikstyveri, indbrud samt at stjæle knallerter, mobiltelefoner og computere (som de desværre aldrig havde lært at benytte til seriøse formål!).

Men enkelte var dog så heldige at få sig et rigtigt job, måske ved at servere på en grillbar eller som medhjælper på en tankstation.

Desværre blev jobbene kun af kortere varighed, idet de pågældende unge mennesker mere interesserede sig for at lytte til høj musik og sammen med vennerne (normalt tatoverede og piercede!) at drøne rundt i kvartererne på udborede knallerter.

Og på dette stadie begyndte kontakten med politiet!

Mange modtog minimale bøder for med to eller flere på én larmende knallert at køre for stærkt samt uden at have et forsikringsbevis, men de var da lige glade for de betalte aldrig bøderne.

Men en skønne dag blev det mere alvorligt, for der blev uddelt både højere bøder samt måske betingede fængselsdomme.

Imidlertid plagede hverken alvoren eller respekten de unge lovbrydere, kun én ting kunne virkelig bedrøve dem nemlig, hvis knallerten blev konfiskeret, for så kunne de jo ikke komme ud at køre stærkt.

De var efterhånden blevet 18 år og næste skridt på den kriminelle løbebane var tyveri af biler (helst en ældre tunet Golf med fartstriber) - erhvervelse af kørekort var kun noget for tøsedrenge!

Gennem hele deres tilværelse havde de fået indprentet, at deres egne regler var ligeså gyldige, som dem færdselsloven foreskrev - så derfor kørte de råddent!

Men… på dette tidspunkt var der nu stor fare for, at deres videre færd ville ende både brat og voldsomt!

De særligt “aktive” risikerede at blive hovedaktør i en alvorlig færdselsulykke og, måske miste livet eller førligheden.

Nogle var måske så heldige og nøjedes med, at politiet nåede at stoppe deres farlige kørsel, hvorefter de kom for en domstol, som nu ikke kun afsagde en betinget dom - nej, de havnede utvivlsomt bag tremmer!

Desværre vil hverken bøder eller fængselsophold have nogen væsentlig indflydelse på disse vanvidsbilisters opfattelse af vort lands regler, for takket være deres forældre er de ikke blevet spor klogere!

Derfor har jeg lidt ondt af dem!

DRACULA

Hvidovre Syd

menu
menu