VÆLFÆRD KOSTER PENGE!

VÆLFÆRD KOSTER PENGE!

At gøre regning uden vært er at undervurdere vælgerne, skriver LEIF LINDHART NIELSEN, A-kandidat til kommunalvalget:

Så er valgkampen til Kommunalvalget november 2017 for alvor kommet i gang. Det vrimler med forbedringsforslag særligt fra oppositionspartierne der nærmest er ved at falder over hinanden med ting der skal gøres bedre.

Det letteste i verden er at komme med forslag. Det er betydeligt sværere at levere troværdige finansieringsforslag der er bæredygtige både på kort og langt sigt.

For mig, der stiller op til KV17, og for alle andre politikere er det afgørende at agere troværdigt. Derfor opfordre jeg alle politikere der kommer med udgift krævende forslag til at levere realistiske finansieringsforslag.

De fleste synes enige om at fremtiden byder på stigende udgifter til blandt andet børn og ældre.

For at kunne bevare og finansiere velfærden ønsker Socialdemokratiet og jeg fortsat at drive en attraktiv børnevenlig kommune, der som nu, i stigende grad tiltrækker hårdtarbejdende børnefamilier som samtidig er solide skatteborgere.

For det andet vil jeg sammen med mine dygtige partikammerater undersøge mulighederne for, hvordan vi i endnu højere grad gør det attraktivt for de økonomisk stærke plus 50 årige at blive i kommunen. Når de unge mennesker er fløjet fra reden melder ønsket sig om en lækker, mindre vedligeholdelses krævende bolig/have, der giver plads til at nyde livet. Det kræver at vi kan tilbyde relevante lækre boliger og faciliteter, så de økonomisk ressourcestærke Hvidovreborgere får lyst til at blive boende i kommunen.

En tredje mulighed, som vi socialdemokrater konstant arbejder på, er hvordan erhvervsområdet Avedøre Holme kan udvides og styrkes så det i endnu højere grad tiltrækker virksomheder og dermed arbejdspladser i kommunen til gavn for økonomi og velfærd.

At gøre regning uden vært er at undervurdere vælgerne. Derfor bør udgiftskrævende forslag følges af troværdige finansieringsforslag.

Ansvarlig økonomi er vores mærkesag.

Leif Lindhart Nielsen

Socialdemokratisk kandidat til kommunalbestyrelsen 2017

menu
menu