Valg af vine - og boliger

Valg af vine - og boliger

Ældre Sagen inviterer til temamøde om godt til halsen og gode råd om køb og salg af bolig

Valg af gode vine, og hvordan skifter man bolig? Umiddelbart to emner langt fra hinanden - og alligevel. For mon ikke mange vil unde sig selv et godt glas vin - og måske en god middag - når et boligkøb eller -salg skal fejres?

Ved Ældre Sagens temamøde i lokalerne på 1. sal i Hvidovre C torsdag 28. september kl. 14-16 er den første time helliget gode tips om valg af vine under hensyn til, hvad man ønsker at spise til, eller man blot vil nyde et glas vin uden tilbehør. Ekspertisen kommer fra den nærliggende restaurant Arti’kok, som vil præsentere og give smagsprøver på vin fra deres eget vinkort. Vintipsene vil - ud over at være nyttige ved restaurationsbesøg - også være god ballast ved vinindkøb i supermarkedet.

Temamødets anden time giver en indsigt i dagens boligmarked. Her vil EDC-ejendomsmæglere belyse udviklingen på boligmarkedet og give gode råd om køb og salg af bolig. Så går du – som mange ældre - med overvejelser om et boligskifte, så kom og stil dine spørgsmål til boligeksperterne. Deltagerprisen er 50 kr. Tilmelding senest 25. september til Ældre Sagens kontor, tlf. 36 47 85 15 i åbningstiden. Husk medlemsnummer.

menu
menu