Valgforbund skal bane vejen til et systemskifte

Valgforbund skal bane vejen til et systemskifte

Ikke et decideret politisk, men nærmere et teknisk samarbejde skal skaffe borgerligt flertal

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Retsforbundet har i en pressemeddelelse offentliggjort, at de i forbindelse med det kommende kommunalvalg er blevet enige om et teknisk valgforbund.

- Aftalen indebærer ikke en egentlig politisk del, idet de fem borgerlige partier går til valg som individuelle partier, men ønsker at stå sammen om at styrke de borgerlige partier, der stiller op til kommunalvalget, hedder det i pressemeddelelsen.

Videre pointeres det, at partiernes fælles målsætning er, at opnå et flertal ved valget, så det bliver muligt at få et tiltrængt systemskifte i Hvidovre Kommune, hvor der har været socialdemokratisk styre siden 1925.

Råd til velfærd

- Siden er der sket meget i det danske samfund, hvor det ikke er lykkedes Socialdemokratiet at tilpasse sig de nye tider, hvilket tydeligst kommer til udtryk i den økonomiske politik, hvor der desværre ofte bruges unødvendige skattekroner på opgaver, der burde være bedre styr på.

Ønsker vælgerne et systemskifte i Hvidovres kommunalbestyrelse, hvor fokus er på borgernær velfærd, med effektiv styring af opgaver og økonomi, så der bliver råd til den velfærd vi alle ønsker os, er det netop, hvad alle partierne i valgforbundet vil arbejde for, slutter pressemeddelelsen, der er underskrevet at spidskandidaterne for de fem partier.

oas

menu
menu