Vinterbaderne holder åbent hus

Vinterbaderne holder åbent hus

Har du lyst til at prøve en tur i det kolde vand og i den varme sauna eller er du blot nysgerrig på at se vinterbadernes nye saunaflåde inden i, har du muligheden søndag den 22. oktober kl 14.00-16.00.

Vi er rigtig glade for vores nye Søbad, som blev indviet den 1. oktober og der er stor interesse for vinterbadning kan vi se, da der den første måned er kommet rigtig mange nye medlemmer. Den store interesse har dog gjort at foreningen må holde pause med optag af nye medlemmer et stykke tid, fortæller formand for Hvidovre Vinterbadere Peter Smith. Vi vil se, hvordan vi fremover kan imødegå den store interesse.

Har du lyst til at hoppe med i vandet, er det en god ide at medbringe badetøj, badekåbe og stort håndklæde. Normalt bades der uden tøj, men på sådan en dag med tilskuer er badetøjet trukket på for en enkelt gang. Søbadet ligger for enden af den sydlige mole i Hvidovre Havn. Du kan læse mere om Hvidovre Vinterbadere på hvidovrevinterbadere.dk

menu
menu