1. maj på Risbjerggaard:VAKLER HVIDOVRES BRUNE FLERTAL OM KØGE BUGT?

1. maj på Risbjerggaard:VAKLER HVIDOVRES BRUNE FLERTAL OM KØGE BUGT?

I sagen om dumpning af forurenet jord i Køge Bugt er det spørgsmålet om SF nu forsøger at slippe ud af det brune flertal i kommunalbestyrelsen

ANMELDELSE af Erling Groth: 1.maj talen fra SF-borgmester Anders Wolf Andresen kunne godt tyde på at SF er på vej til at efterlade de andre partier i det brune Køge Bugt-flertal tilbage på perronen.

I borgmesterens 1. maj tale kom han ind på klimaforandringerne og stormflodssikringen, hvor han omtalte behovet for diger og dæmninger. Der kom dog ikke et ord om den storstilede visionen om landindvinding ud for Avedøre Holme.

Ideen om at droppe de ni øer og lade dem erstatte af én stor bunke forurenet jord blev stemt igennem på kommunalbestyrelsens januarmøde. Det skete med et flertal bestående af SF, A, Hvidovrelisten(H), Dansk Folkeparti(O) og Martin Amby (I).

Konservative og Enhedslisten på strandhugst

 SF-Hvidovre har alt andet end en grøn profil når det gælder Kalveboderne og havmiljøet i Øresund. Nu kort før kommunevalget er sagen blevet ’en sten i skoen’ for partiet som kalder sig både rødt og grønt. SF-Hvidovre beskyldes for greenwashing. Lokalafdelingen er stik mod SF’s havpolitik på landsplan. Partiet forventes lokalt at tabe stemmer på den sag til Konservative og Enhedslisten, som begge er imod landindvindingen og forurening af Kalveboderne og den lokale strand. Især Konservative har været meget klare i spyttet lige siden sidste kommunevalg, med henvisning til støjgenerne i Hvidovre Syd og de miljømæssige konsekvenser for Køge Bugt.

Ekspansiv enegang

Hvidovres enegang i Køge Bugt-sagen har vakt opsigt blandt byens borgere, på Christiansborg og blandt kommuner på den danske og den svenske side af Øresund. SF har lige siden sidste valgperiode været følgagtig over for Helle Adelborg og Socialdemokraternes ekspansive landindvindingspolitik til industri og arbejdspladser i Køge Bugt. Opfyldningen med forurenet jord er blevet kaldt ’at give noget tilbage til naturen’.

1.maj-talen fra borgmesteren kunne tyde på at SF-Hvidovre er ved at sadle om og ikke tør gå kommunevalget i møde som en del af Hvidovres brune alliance.

 

Foto: Sammen med de konservative i byrådet og på Christiansborg har kb-medlem Karin Kofod og Rosa Lund (mf.) fra Enhedslisten været imod landindvindingen ved Avedøre Holme. De talte begge på 1. maj mødet på Risbjerggaard.

eg
menu
menu