10 år med ”Musik i Gården”

10 år med ”Musik i Gården”

I Avedøre Kirkes gård slås dørene op igen til en sommerfest med udendørskoncert med lokalbandet ”WonderCovers”

På næste fredag den 4. august kl. 18 i Avedøre Kirke byder aftenens program på blandede bolsjer, som mange kan synge og danse med på.

Nu er der igen en enestående mulighed for at opleve Avedøre Kirkes arrangement Musik i Gården! I 2013 forsøgte kirkens organist Wents Reinbergs, som selv har 20-års jubilæum i kirken, sammen med kirkens personale at skabe en fest for de lokale i kirkens gård. Siden da har der været udendørskoncerter med utallige pop, rock og jazzbands fra Hvidovre –Jan Brown & WhoKnows, bluegrassband med Arne Sørensen, kosmisk country med ”Three Bills”, sommerjazz med Hvidovrepigen – Ida Hur Laursen og mange andre. Denne gang er det ”WonderCovers”, hvor lokale Henrik Jørgensen spiller og synger med. Der er gratis adgang.

”WonderCovers”

WonderCovers spiller glad musik til fest hvor der skal være fuld fart på dansegulvet. Repertoiret indeholder både klassikere og aktuelle hits, så der er noget for enhver smag og aldersgruppe.

Bandet består af Sabrina: Sang og percussion, Henrik J: Guitar og sang, Torben: Trommer, Henrik W: Bas og sang, Kenneth: Guitar og keyboard. Bandet håber, at alle får en hyggelig eftermiddag sammen.

Velkommen til Kirken

Alle medvirkende og arrangører håber, at rigtig mange vil finde vej til sommerfesten. Kirkens Menighedspleje serverer deres berømte flæskestegssandwich og øl, vand og andet. Overskuddet fra salget af mad og drikkevarer går til sognets Menighedspleje. Tak for de gaver I giver!

Musik i gården er samtidig en enestående mulighed for at opleve og blive kendt med Avedøre Kirke på en venlig og indbydende måde.

Der er gratis adgang!