50 år som en ægte fuldblods ildsjæl

 50 år som en ægte fuldblods ildsjæl

FDF Hvidovres formand Bo Grøn-Iversen – 50 års jubilæum på mandag

En kendt og meget aktiv Hvidovreborger, FDF Hvidovres formand Bo Grøn-Iversen, har 50 års jubilæum på mandag den 29. april.

- Vi vil fejre Bo på dagen den 29. april kl. 19.00 i FDF Huset på Biblioteksvej 60D, og inviterer alle der har lyst til at komme forbi og sige tillykke, siger Martin Lewinsky, FDF Hvidovre & Samrådet i Hvidovre.

Et kæmpe fodaftryk

50 år som ægte fuldblods ildsjæl er en fantastisk rejse, hvor Bo har være i kontakt med utroligt mange Hvidovre borgere, børn & forældre, kommunen, politikere, andre foreninger og FDF’s ledere. Det har sat et kæmpe fodaftryk på FDF og Hvidovre og sørget for at FDF Hvidovre i en FDF-sammenhæng er med i superligaen. Noget som fortsat bidrager til at give alle børn i Hvidovre en mulighed for at deltage i et stærkt fællesskab, hvor alle får mulighed for ”at bliver til nogen vigtigere end at blive til noget”.

- Gennem årene har Bo inspireret, planlagt, arrangeret og udført utallige weekender, sommerlejre, ledertræning, ture til udlandet, arbejdsweekender for at bevare FDF Huset og købe, genopføre vores fantastiske lejr Ingeborg samarbejde med spejderne i Hvidovre og kirken.

- En kæmpe indsats, som Bo har klaret i flotteste stil som leder, kredsleder, bestyrelsesmedlem og senest i mange år som utrætteligt arbejdende bestyrelsesformand. Bo’s energi har også rakt til meget mere som engagement i FDF’s kurser for unge ledere, Landsmusikstævne i Hvidovre 1994, flere landslejrudvalg og ikke mindst som medlem af hovedbestyrelsen i FDF.

- Vi glæder os til at fejre Bo på bedste FDF vis og alle er velkommen, slutter Martin Lewinsky.