70 år, og stadig med masser af initiativ

 70 år, og stadig med masser af initiativ

Elin Palm, en ægte Hvidovrepige runder

En meget aktiv Hvidovreborger - både indenfor idrætten, det politiske og i de senere år også det lokale ældrearbejde, Elin Palm, kan på lørdag den 16. december fejre 70 års fødselsdag.

Elin Palm er en kendt skikkelse i Hvidovre, hvor hun er født og opvokset, har gået på Dansborgskolen og blev gift på Hvidovre Rådhus. Helt fra ungpigeårene har hun været tilknyttet HIF`s håndboldafdeling, og var i en årrække en meget dygtig målmand både på divisionsholdet i HIF og i Avedøre IF, og hun tog sig også senere af ledelsesopgaver i HIF.

Hun var i 36 år ansat ved Bredalsparkens Børnehave, men valgte som 62-årig souschef i 2016 at gå på efterløn. Men det betød bestemt ikke at hun droslede ned på initiativ- og skaberlyst.

Politik og ældrevirke

Elin Palm har altid interesseret sig for det lokalpolitiske, og både i 2017 og 2021 stillede hun op til kommunalvalget for Hvidovrelisten. Her er hun også med i bestyrelsen, og indtrådte i 2021 som stedfortræder for Arne Bech i kommunalbestyrelsen, i dennes sygeorlov.

I de senere år har Elin Palm også været et meget stort aktiv for Ældre Sagen i Hvidovre, bl.a. som bestyrelsesmedlem, arrangør og medlem af organisationens ældrepolitiske udvalg og netværkskontakt, samt ikke mindst de velbesøgte spise- og cafèarrangementer der er etableret for bl.a byens ældre og førtidspensionister, samt for pårørende til demensramte.

Elin nyder at tage på storby-, bade- og skiferier og selvfølgelig også til ferielejligheden på Bornholm.