Åben cirkel koncerter: Under åben himmel Kulturhus

Åben cirkel koncerter: Under åben himmel Kulturhus

Risbjerggaard og Restaurant GAARDEN byder på sommerkoncerter

Er du klar til at nyde sommeren, god musik og lækker mad? Så kan du komme med når Kulturhus Risbjerggaard og Restaurant GAARDEN inviterer til gratis udendørskoncerter alle torsdage i juni. Tag et tæppe med og nyd teaterhaven foran huset, musikken og lækker picnic kurv fra GAARDEN.

I morgen torsdag den 8. juni kan man lytte til ny nordisk indie musik, når Sasha Adrian går "i cirklen"

De næste åben cirkel koncerter er 15. juni med Fröjnd folk-rock/americana og 22. juni med Nebulah der spiller drømmende art pop/rock.

Alle koncerter starter kl. 17, og GAARDEN åbner baren med kold hvidvin, fadøl og andre drikke fra 16.00 – 19.00.

Der er også mulighed for at spise udenfor med en forudbestilt ”Picnickurv” fra Restaurant GAARDEN. Koncertpakken består af 6 mindre serveringer - 245,-. Koncertpakken forudbestilles via GAARDENs hjemmeside, og afhentes på dagen mellem 16.00 & 17.00. www.restaurantgaarden.dk

Alternativt kan der naturligvis bestilles bord i Restauranten som normalt fra kl. 17.30 - og efter først til Mølle-princippet.