Åbningsfest hos KOBAJ: En dag fyldt med smag og glæde

Åbningsfest hos KOBAJ: En dag fyldt med smag og glæde

Vinfirmaet KOBAJ på Hammerholmen byder velkommen i ny butik i butikken

NAVNE: På fredag den 17. oktober slår KOBAJ dørene op til en ny butik på Hammerholmen 9A, og alle er inviteret til festlighederne! Fra kl. 12-18 bliver der dækket op til en dag fyldt med smag, hygge og enestående tilbud.
Under åbningsfesten vil en foodtruck være til stede, hvor man kan købe lækker mad, mens man nyder et glas vin i den gode stemning. KOBAJ tilbyder også en række særlige åbningstilbud, som kun gælder denne dag.

Ifølge Alexander Kidd fra KOBAJ er åbningen et direkte svar på kundernes efterspørgsel.

-Butikken ligger i hjertet af lageret! Når du besøger KOBAJ, bliver du mødt af hyggelige omgivelser, der lægger op til at sidde og hygge med et glas vin -derefter bliver du ført videre ind i butikken og dernæst finder du lageret. Vi har mange kunder, der kommer igen og ved lige præcis, hvilken vin de skal have - og så kan vi hurtigt finde den på lageret, hvis ikke den er en del af månedens udvalg i butikken, fortæller han.

Smagsoplevelser for alle

Åbningsfesten lover et stort udvalg af håndplukkede vine, og vin eksperter vil være til stede for at guide besøgende til den perfekte vin.

-Der vil være noget for enhver smag – om du er til bobler, rød eller hvid vin, forklarer Kidd.

KOBAJ har som altid samarbejdet tæt med vinbønderne for at sikre, at åbningstilbuddene er både attraktive og retfærdige.

-Vi ønsker at lave noget ”larm” om vores butik - vi nærmer os jul og vi vil så gerne være kundernes foretrukne vinhandel - fordi kunderne fortjener TOP-kvalitet til ”rigtige” priser, tilføjer Kidd, der opfordrer til at man tager venner, familie eller naboer med til åbningen, vi lover en dag fyldt med smagsoplevelser, hygge og gode grin.

           

 

menu
menu