ÆGTE RØDT
Hvidovre har altid været en rød del af Vestegnen, det er vi stadig, skriver KARIN KOFOD
LÆSERDEBAT: Enhedslisten vil gerne, at dette flertal bruges til bedste for borgerne, vores miljø og byudvikling.
På et punkt står Enhedslisten dog alene: Kalvebodløbet og Køge Bugt, vi er helt på linje med Enhedslisten København om Lynetteholmens ødelæggende virkning på gennemstrømningen af Kalvebodløbet og vi er lodret imod projektet om Landvinding ud for Avedøre holme, så i Hvidovre er Enhedslisten en rød stemme for et grønt havmiljø.
Enhedslisten har gennem de seneste 4 år arbejdet for, at der ikke bygges boliger i støjplagede områder og vi er også imod spekulationsbyggeri, hvor vi burde bygge almene boliger og andelsboliger; på det almene boligområde er vi igen på linje med København og en række større byer i Danmark, der forgæves henvendte sig til social- og boligministeren (den gang Pernille Rosenkranz-Theil, nu tidligere overborgmester Sophie Hæstorp Andersen) om at få reguleret maximumsgrænsen for kvadratmeterprisen i alment boligbyggeri.
Vi ønsker et rødt flertal, der stempler ind på, at vi lægger en retning på børn, udsatte, ældre, grøn omstilling, bæredygtig byudvikling, men også en viden, der skal møde det blå Hvidovre, hvor vi selvfølgelig samarbejder, som vi også har gjort de seneste 4 år, vi skal lytte og sikre en genkendelig kommune for alle, men det er vigtigt for Enhedslisten, at vi også anerkender, at Hvidovre overvejende er Rød.
Med venlig hilsen
Karin Kofod
Enhedslisten
