Ældrepolitik også familiepolitik?

LÆSERDEBAT: Der er noget, jeg længe har tænkt over. I Hvidovre taler vi ofte om, at vi er familiernes by. Når vi diskuterer skole, fritid og handicap, ser vi det gennem familiens perspektiv. Lad mig give nogle eksempler:

For at sikre familien skal vi have hurtigere udredning for børn og unge med særlige udfordringer.

Vi skal udvide åbningstiderne i institutionerne, så familierne bedre kan få hverdagen til at hænge sammen.

Vi ønsker bedre idrætsfaciliteter til glæde for både familierne og de ældre.

Hov, der kom noget nyt ind i det sidste eksempel – de ældre blev nævnt! Er det bare mig, eller glemmer vi ofte, at de ældre for de fleste også er en del af familien, når vi taler politik?

Jeg synes, vi alt for tit betragter de ældre som en særskilt gruppe, der ikke forbindes med resten af Hvidovre. Selvfølgelig respekterer vi de ældre og lytter til dem – blandt andet gennem Seniorrådet og Ældre Sagen. Og vi sætter stor pris på de ældres engagement i det frivillige liv i Hvidovre. Men i dagligdagen deler vi ofte diskussionerne op: børn og familier i én gruppe og de ældre i en anden.

Hvorfor er det sådan?

Måske skyldes det gamle tankegange, hvor man forestillede sig, at ældre afsluttede livet på et plejehjem, adskilt fra resten af familien. Men sådan ser det ikke længere ud. I dag ønsker mange ældre at blive i deres eget hjem og modtage pleje der. Det, synes jeg som konservativ, er en god udvikling – og det kan samtidig være en nødvendighed for fremtidens velfærd, hvor ressourcerne er under pres, og vi bliver nødt til at tænke nyt.

Et godt eksempel på dette er skoleområdet. Flere og flere børn i Hvidovre kommer ikke på lejrskole, fordi ressourcerne ikke rækker. Ved at optimere og tænke smartere på ældreområdet kan vi frigøre midler, som kan bruges til at sikre, at alle børn får muligheden for de dannende oplevelser, som en lejrskole kan give. Men det er vigtigt at understrege, at dette ikke må ske på bekostning af kernevelfærden for de ældre. De ”varme hænder”, som yder omsorg og pleje, skal fortsat være en solid del af velfærden. Det handler om at finde balancerede løsninger, der sikrer både omsorg og udvikling.

Når vi allerede taler om at inddrage civilsamfundet mere, som det sker på landsplan, så giver det også mening at begynde at se ældrepolitikken som en del af familiepolitikken. Vi skal tænke helhedsorienteret, så vi undgår konflikter mellem generationerne og i stedet finder løsninger, der gavner alle bedst muligt.

I Hvidovre er vi ét fællesskab – på sin vis én stor familie. Lad os huske det, også i vores politik.

Med venlig hilsen

Søren Friis Trebbien

1. viceborgmester og
   medlem af Ældre- og
   Sundhedsudvalget