AFSÆT PENGE TIL ARBEJDET MED HELHEDSPLANEN

AFSÆT PENGE TIL ARBEJDET MED HELHEDSPLANEN

En opfordring fra samtalegruppen ”Vores By”: Hvidovre. Hvidovrevej. Hvidovre Bymidte.

LÆSERDEBAT: Kære borgere i Hvidovre Kommune.

Vi elsker at bo i Hvidovre. En provinsby i cykelafstand fra København med et blomstrende kultur- og fritidsliv, med gode institutioner, skoler og boliger for alle aldersgrupper. De mange foreninger med masser af aktiviteter vidner om borgernes engagement.

Hvidovre Kommune rummer mange spændende steder, hvor det er rart at være. Parker, pladser, Idrætsanlæg, kulturhuse, sundhedscentre, plejehjem, boligområder, erhvervsområder og forretninger med mere. Vi sætte stor pris på det hele.

Går vi på vore veje, møder vi den ene gode plet efter den anden; men der kan også være langt mellem de gode oplevelser. Ser vi for eksempel på Hvidovrevej fra Hvidovre Station til Strandmarkens Fritidscenter er der flere huller, hvor en ændring af byrummet kunne være tiltrængt! Det gælder især strækningen fra Hvidovre Apotek til Sønderkær skolen – der hvor motorvejen krydser Hvidovrevej - samt bymidten! Altså området omkring Rådhuset.

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2017 en helhedsplan for bymidten. Af denne plan er indtil nu kun gennemført Kulturhus Risbjerggård. En dejlig gård, som nu er begyndt at fungerer. Dog mangler vi at får restauranten og en cafe i borgernes dagligstue i foyer området ordentligt i gang. Kommunalbestyrelsen har stillet en løsning i udsigt i 2025.

Helhedsplanen giver yderligere mulighed til at opfører 11.500 m2 boliger, 6.300 m2 erhverv/administration/ sundhed samt 1.500 m2 butikker i området kaldet bymidten. Vi syntes, at det er værd at overveje om disse muligheder skal udnyttes?

Vores forslag er, at der afsættes penge i kommunens budget 2026, så det er muligt at igangsætte overvejelser om helhedsplanens gennemførelse i en eller anden form i 2026 og årene frem. Disse overvejelser må også gerne handle om området, hvor motorvejen krydser Hvidovrevej.

De bedste hilsner fra
samtalegruppen ”Vores By”.

Falke Wisbom,
Leif Sommerdal,
Walther Jensen, Erling Groth og Niels Jensen–Storch.

”Vores By” er en samtalegruppe udsprunget af Hemingway Club Hvidovre

menu
menu