Aktuel bog skrevet af Hvidovreborger
Tidl. MF Viggo Fischer med bogreception på Hovedbiblioteket
NAVNE: Forfatteren, tidligere folketingsmedlem Viggo Fischer, indbyder til bogreception på Hvidovre Hovedbibliotek på mandag den 8. december mellem kl. 16 og 18.
Her vil forfatteren, der er Hvidovre-borger, præsentere sin nye bog om Taiwan og konflikten mellem dette land og Folkerepublikken Kina. Bogen, der hedder ”Taiwan mod kvælerslangen”, er rig på aktuelt stof om et konfliktfyldt område. Det er også af betydning for Danmark som stor søfartsnation. Viggo Fischer besøgte Taiwan tidligere i år i forbindelse med at indsamle oplysninger.
Han vil indlede med et par ord om baggrunden for at have skrevet bogen, der er på 252 sider med fotos og illustrationer. Boginteresserede kan købe et eksemplar af bogen og få det signeret af forfatteren.
Alle er velkomne, og der vil være kaffe, the, sodavand og småkager.
red
