Alfons Åberg er klar til efterårsferien

 Alfons Åberg er klar til efterårsferien

Børnene kan igen møde den søde figur ved teaterforestilling på Teater Vestvolden

Nu kan børn fra 3 år og deres voksne, glæde sig til efterårsferien, hvor den populære teaterforestilling Alfons Åberg kan opleves på Teater Vestvolden.

Alfons Åberg er Comedievognens populære dramatisering af Gunilla Bergströms berømte børnebøger om den energiske lille fyr med den livlige fantasi.

Forestillingen baserer sig på flere af disse hverdagshistorier om Alfons og hans rare og distræte far.

“Selvfølgelig er der ikke spøgelser til,” siger Alfons. Og heller ingen uhyrer eller mystiske marsmænd. Selvfølgelig ikke! Kun i fjernsynet og på film og i eventyrbøgerne. Men sommetider glemmer Alfons det.

Alfons Åberg spiller på udvalgte dage i efterårsferien fra lørdag den 14. oktober. Billetter kan bestilles på teatervestvolden.dk