Alt godt har en ende

LÆSERDEBAT: Med dette indlæg ønsker jeg at fortælle en lille historie om Sommerfuglen, give lidt baggrund og samtidig sende en varm tak til alle, der gennem årene har været en del af denne helt særlige institution.

Sommerfuglen åbnede dørene i efteråret 2010. Borgmester Helle Adelborg klippede den røde snor og markerede begyndelsen på et pædagogisk pionerarbejde, der ikke fandtes mange andre steder i landet. 

Sommerfuglen fik til huse i en bolig på Hvidborg. 

Huset, der blev omdannet til vuggestue, var ikke stort. Det stillede særlige krav, for når man arbejder med skrøbelige og særligt sensitive børn, er det afgørende at kunne skabe ro, overskuelighed og mulighed for, at barn og pædagog kan trække sig tilbage. 

De dygtige og engagerede pædagoger måtte indimellem trylle og slå knuder på sig selv for at få det hele til at fungere. Der var ikke pauserum, mødelokaler eller arbejdsrum – alligevel blev alle udfordringer mødt med smil, gåpåmod og en enestående evne til samarbejde. Der var engagement, respekt og fælles vilje til at skabe fantastiske resultater – selv under begrænsede forhold.

Der blev i samarbejde med en bred vifte af tværfaglige eksperter, gjort et grundigt forarbejde, hvor vi undersøgte og indhentede viden om, hvad der er allermest vigtigt i arbejdet med børn, som har brug for særligt skærmede rammer. Målgruppen blev i første omgang børn, der var for tidligt fødte og derfor ekstra sensitive børn med sårbart nervesystem.

Det ganske særlige ved Sommerfuglen var det ultimative fokus på  barnet og forældrene. Der var f.eks. ingen faste regler for, hvor længe en indkøringsperiode måtte vare, hvor længe en forældre måtte blive i institutionen, – her blev alt tilrettelagt i barnets tempo. Overgangen til vuggestuelivet blev håndteret med blidhed, ro og omsorg, så både barn og familie kunne føle sig trygge og set.

Særligt var også det meget tætte forældresamarbejde, som begyndte allerede før barnet fik en plads. Når sundhedsplejersken var på hjemmebesøg hos nyfødte, blev det vurderet, om Sommerfuglen kunne være et relevant tilbud. Hvis det var tilfældet, blev en repræsentant inviteret med hjem til familien sammen med sundhedsplejersken. Her blev der skabt en tryg dialog, hvor forældrene kunne høre om Sommerfuglen og sammen drøfte, om det var det rette sted for deres barn.

Nu er det slut.. Sommerfuglen skal nedlægges, og det er en beslutning, som markerer afslutningen på et kapitel.

Det har været et spændende og givende pionerarbejde, som jeg elskede at være en del af. At være sammen med så dygtige og engagerede mennesker om noget så vigtigt – at beskytte og skærme, udvikle og styrke de mest skrøbelige små børn – har været en gave. 

Mange hilsener fra

Jonna Søberg Olsen

Tidligere specialpædagogisk konsulent i Hvidovre