AMBITIONEN RAMMER SKÆVT

LÆSERDEBAT: Jeg støtter grundlæggende ideen om økologisk mad. Men når Hvidovre Kommune kræver, at 90 % af råvarerne i daginstitutionerne skal være økologiske, rammer ambitionen skævt i forhold til virkeligheden.

Maden i børnehaverne skal købes gennem kommunens indkøbsaftaler, og her registreres økologiandelen automatisk. Budgettet til madordningen er fastsat af kommuneramme og kan ikke hæves lokalt – selvom økologiske varer ofte er dyrere. Det betyder, at madmødrene i praksis må få pengene til at række længere, uden mulighed for at vælge billigere leverandører eller få ekstra midler.

I min datters børnehave vælger forældrene hvert år, om vi ønsker en madordning. Vi kan i princippet sige nej, men det føles ikke som en reel løsning, for børnene har brug for gode og fælles måltider i hverdagen. Samtidig må vi forældre ikke bidrage med ekstra råvarer – en flæskesteg til jul eller ekstra frugt til højtiderne er ikke tilladt, fordi det falder uden for budget og regler.

Jeg har stor respekt for børnehavens skønne madmor, som knokler for at lave spændende retter og opmuntre børnene til madmod. Men når der knap er råd til kød og frugt, bliver det svært at give børnene den variation og madglæde, de har brug for.

Man må spørge: Hvor mange familier i Hvidovre lever selv af 90 % økologiske varer? Formentlig ganske få. Det tidligere mål på 70 % virkede langt mere realistisk – både økonomisk og ernæringsmæssigt.

Økologi er godt, men når 90 %-målet bliver et rigidt regnestykke frem for en ramme om børnenes måltider, mister vi fokus på det vigtigste: børnenes oplevelse af mad, variation og fællesskab.

Hvis ingen familier i Hvidovre selv lever af 90 % økologi, hvorfor skal børnehaverne så tvinges til det på et stramt budget?

Venlig hilsen

Kamilla Würtz