Ansvaret kan ikke placeres i en advokatundersøgelse

Ansvaret kan ikke placeres i en advokatundersøgelse

Stop den nuværende konfrontationskurs og komme i gang med at genopbygge tilliden, skriver ANDERS LILTORP, KENNETH F. CHRISTENSEN og MARIA DURHUUS:

LÆSERBREV: Når man stræber efter at indtage en topledelsespost med personaleansvar, om det er en Borgmesterpost eller anden kommunal toppost, er det ikke kun personlig succes og ønsket om magt, der bør være i fokus.

Det overordnede ansvar for et godt arbejdsmiljø følger med. Hvad enten man vil det eller ej. Det er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, da det direkte påvirker borgernes oplevelse af en tillidsfuld organisation, medarbejdernes trivsel, tryghed, produktivitet og ikke mindst oplevelse af at være noget værd og vigtig for de opgaver, der skal løftes.

At bestride en Borgmesterpost indebærer altså ikke kun at træffe strategiske beslutninger og bedrive ledelse med et armslængdeprincip så langt væk fra kernedriften, at man ikke mærker reel interesse og nærvær. Det skal mærkes ned gennem organisationen og helt ud til borgerne. Det smitter. Fra direktion, helt ud i yderste ledelseslag og helt ud til den enkelte medarbejder. Det er den øverste ledelse, der bør være tydelige forbilleder for en kultur, der vægter sikkerhed, åben, tillid og trivsel højt, altså at skabe klare retningslinjer, kommunikere værdierne, og sørge for, at de efterleves på tværs af organisationen.

Det kræver fokus, vilje, interesse og ressourcer at opretholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det kræver også at træde i karakter, hvis – og når – det ikke lykkes. Måske burde prioriteringerne og investeringerne ligge der, og ikke i advokatundersøgelser? Hvad med at stoppe op. Træffe de nødvendige beslutninger og i stedet investere mere i arbejdsmiljøorganisationen i Hvidovre Kommune? Den del af Hvidovre har vist mere brug for investeringer end endnu en advokatcheck. Det skulle jo helst være naturligt at medarbejdernes bekymringer, ideer og feedback i åbne kommunikationskanaler, der bliver taget alvorligt, så medarbejderne føler sig trygge ved at udtrykke deres synspunkter og oplever at blive hørt.

Det ville også være oplagt at bruge lige så mange kræfter på strategisk og målrettet kommunikation, der opbygger tillid indadtil, som der bruges kræfter på at kommunikere udadtil. Lige nu kan det nærmest lyde som om medarbejderne bare er ude på at være besværlige, lave ballade og i virkeligheden slet ikke være samlet om at ville kæmpe for et godt arbejdsmiljø.

Er det her noget, der normalt skal fylde politisk? Slet ikke, men håndteringen af de helt urimelige arbejdsmiljøforhold på renovationsområdet er så konfrontatorisk og i modstrid med, hvad der normalt kendetegner Hvidovre Kommune. Sørgeligt, men sandt, og når man i Hvidovre Avis kan læse om at mennesker, der arbejder i kommunen, ikke tør stå frem med navns nævnelse, fordi ytringsfriheden er ikke eksisterende, og man frygter at miste sit job, så bliver det et politisk anliggende. Og vi er slet ikke nået til Borgerrådgiverens rapport endnu.

Vi kan næppe sige det pænere. Hermed en direkte appel til at stoppe den nuværende konfrontationskurs og komme i gang med at genopbygge tilliden – og vel at mærke på værdier, der er Hvidovre Kommune værdig. Indtil nu har vi hørt om en advokatundersøgelse, men findes der også en redningsplan?

Anders Liltorp, Borgmesterkandidat (A), Kenneth F. Christensen, Kommunalbestyrelsesmedlem (A) og Maria Durhuus, Folketingsmedlem (A)