Årets pensionistskovture går til den gamle Gerlev Kro

 Årets pensionistskovture går til den gamle Gerlev Kro

Seks dage i maj måned! Elektronisk billetsalgsstart midt i marts, og åbent salg i Kometen den 3. april

Det ligger nu fast at dette års kommunale skovture, for Hvidovres lokaltboende folke- og førtidspensionister i maj måned, går til Gerlev Kro på Bygaden i Jægerspris, – en charmerende gammel bindingsværksejendom, der har fået ry som bedste restaurant i Hornsherred. Det er dog ikke en såkaldt Kgl.privilligeret kro, idet værtsparret først indrettede kroen for en snes år siden.

Skovturene er foreløbig planlagt til afvikling på dagene 8., 15., 16., 21., 22. og 28. maj. Menuen byder på varmtrøget laks, kalve-steg stegt som vildt, og der sluttes af med kaffe/te og tre mousser. Inkluderet i menuen er et glas vin, øl eller sodavand. Der er hyggemusik under spisningen, og efter middagen er der mulighed for en spadseretur eller en tur på dansegulvet.

Prisen er kr. 300 kr. pr. person, og der er som sædvanlig mødetid på afgangsdagene er kl. 9 ved Claus Petersens Allé bag Hvidovre Rådhus. Afgang mod Gerlev Kro kl. 09.30 og hjemkomst ca. kl. 17. Købte billetter kan hverken ombyttes eller refunderes.

Billetsalgsstart

Køb billetter starter i Kometen/Medborgersalen onsdag den 3. april kl. 10.00-11.30 (Dørene åbner kl. 09). Der er også elektronisk billetsalg på sundhedscentret.nemtilmeld.dk fra den 14. marts kl. 09 til den 25. marts kl. 15.

Repræsentanter fra seniorrådet vil være klar til at hjælpe med elektronisk salg på tlf. tlf. 61 33 37 08, mandag den 18. marts, tirsdag den 19. marts, onsdag den 20. marts kl. 10-12, torsdag den 21. marts kl. 13-15, mandag den 25. marts kl. 10-12.

Der påregnes i alt solgt 1060 billetter til skovturene. Er der ledige billetter efter den 3. april, kan man købe billetter i Borgerservice på Rådhuset fra d. 4. april-26. april. Det er ikke nødvendigt at booke tid forinden.

Man kan kun deltage i én udflugt, og der skal vises gyldig legitimation ved billetkøb: pensionistkort eller sundhedskort (det gule sygesikringskort). Der kan maks. købes 4 billetter pr. person, og man skal fremvise gyldig legitimation for alle 4 billetter. Der kan betales med MobilePay eller kontant.

Telefonbilletsalg for bevægelseshæmmede

Er du bevægelseshæmmet, kan du også ringe og bestille din billet til skovturen. Det Frivillige Ældrearbejde og Seniorrådet (tlf. 61 33 37 08) sidder klar ved telefonerne den 18. marts og den 20. marts, begge dage kl. 10-12. Telefonbilletsalget er udelukkende for hjemmeboende borgere med nedsat bevægelse, som har brug for at have rollator, stok mv. med på udflugtsdagen. Der sælges ved telefonbilletsalget udelukkende billetter til afgange, hvor der vil være handicapbus-ser med.