Banedanmarks ansvar
Direktør SARA RØPKE med svar om fortov omkring Friheden Station:
LÆSERDEBAT: I en tidligere udgave af avisen skrev en læser, at det var svært at gå på fortovet omkring Friheden Station på grund af ukrudt.
For os er det naturligvis vigtigt, at man kan gå, cykle og køre sikkert rundt i Hvidovre. Derfor har vi haft en medarbejder ude og besigtige det område, som læseren skriver om. Efter besigtigelsen konstaterede vi, at den grund, hvor planterne vokser, ikke er kommunens, men Banedanmarks. Det er derfor dem, der skal sørge for at holde beplantningen nede, og derfor har vi sendt henvendelsen videre til dem, så de har mulighed for at tage hånd om det.
Tak til læseren for at gøre opmærksom på udfordringen, og husk, at du altid kan give kommunen et tip, hvis du ser noget i bybilledet, vi bør kigge nærmere på. Med ”Giv et praj”-appen på din telefon kan du f.eks. tage et billede, beskrive og vise, hvor du mener, der er noget, vi skal være opmærksomme på.
Venlig hilsen
Sara Røpke,
direktør for teknik og miljø, kultur og fritid
