Banko går i gang igen
Både Støtteforeningen Hvidovre og Dansborgs Venner byder på banko i næste uge
ARRANGEMENT: Nu starter bankosæsonen igen. Der lægges ud hos Støtteforeningen Hvidovre på tirsdag den 2. september kl. 18.00, med det store bankospil i Kometen. Der er 18 ordinære spil samt masser af lotterier. Dørene åbnes kl. 15.15 og pladesalg slutter kl. 17.45. Man kan nyde mad og drikke til rimelige priser, og der er gratis kaffe og the.
På næste onsdag den 3. september starter Dansborgs Venner og HDD den nye bankosæson.
Det foregår som sædvanlig i aktivitetslokalerne i Lille Friheden, men startspilletiden er dog rykket frem til kl. 18, og der er allerede døråbning kl. 16.30 og mulighed for lidt spiseligt fra kl. 17. Næste banko er den 17. september.
red