Bedre skattegrundlag især muligt i Hvidovre

Bedre skattegrundlag især muligt i Hvidovre

CEPOS har lavet en ny opgørelse over topskattebetalere, skriver BENT AARREBO PEDERSEN:

LÆSERBREV: Hvidovre's prognose for befolkningsvækst er på 6,5 % – 3.500 flere personer i løbet af de næste 10 år. Det dobbelte af prognosen for hele landet på +3,4 %.

CEPOS har lavet en opgørelse over, hvor stor andel af borgere over 18 år, der betaler TOPSKAT. Her ligger Hvidovre som nr. 4 på Vestegnen.

Nr. 1 på landsbasis er Gentofte med 28,8 %, nr. 2 Rudersdal med 28,7 % og nr. 3 Hørsholm med 21,7 %.

Hvidovre ligger med 11,9 % i øverste 1/3 som nr. 26 og som nr. 4 på Vestegnen med Solrød forrest på Vestegnen med 18,0%.

Placering på Vestegnen:

Solrød 18,6%

Greve 14,9%

Vallensbæk 14,7%

Hvidovre 11,9%

Rødovre 11,6%

Glostrup 11,6%

Høje Tåstrup 9,9%

Albertslund 7,95

Brøndby 7,5%

Ishøj 7,3%

Med en attraktiv beliggenhed med København som nabo, tæt på Lufthavnen, med Avedøre Holme som et af landets største og bedst beliggende erhvervsområder burde Hvidovre være højere placeret med et pænt bedre skattegrundlag i det hele taget.

Markedsføringen af Hvidovre har måske ikke været god nok. Her har på det seneste sager som ”skrald-folk-sagen” været skadelig. Den markant medieført negative holdning til planerne for ”de 9 ellers tænkt kystbeskyttende erhvervs- og natur Ø’er” har i sin vredne form som boomerang holdningsmæssigt måske skadet mere end at være oplysende både op til og især siden sidste kommunevalg. Jeg er herved hverken for eller imod øerne.

POSITIVT!!

Mulighederne er gode for en kommune som Hvidovre med en fem års målsætning om at tage føringen som kommune på Vestegnen med mest øget skattegrundlag pr. skatteyder – som den bedst placerede og servicemæssige mest attraktive kommune at bosætte sig i de kommende år.

Et spørgsmål om en satsning på at opnå en befolkningssammensætning, der giver et højere skattegrundlag end det nuværende Og gerne også fra nu 11,9% til over 15% af befolkningen som TOP-skatteydere. Måske over 18% og dermed måske nr. 1 på Vestegnen. Og gerne TOP-skatteydere blandt væksten på 6,4% – de 3.600 flere borgere, der ventes yderligere de næste 10 år.

Bent Aarrebo Pedersen

Avedørelejren

Nyd sommeren i Hvidovre