Bliver nok trafikkaos

Bliver nok trafikkaos

K. NIELSEN om de kommende vejspærringer:

LÆSERDEBAT: Har lige læst at Hvidovrevej fra den 28. juli vil være spærret i tre uger på grund af gravearbejde. Som beboer i området er jeg dybt frustreret over de omfattende trafikomlægninger og de gener, dette vil medføre for os alle. Hvidovre Fjernvarme-selskab informerer om, at Dæmningen og Vojensvej vil være lukket for biltrafik mod Hvidovrevej fra den 28. juli til den 18. august. Herefter vil Hvidovrevej mellem Kløverprisvej og Dæmningen/Vojensvej være spærret for al biltrafik fra den 18. august til den 13. oktober, undtagen for Movias busser.

Selvom der vil være midlertidige busstoppesteder og omkørsler, er det uacceptabelt, at sådanne omfattende arbejder ikke kan planlægges bedre for at minimere generne for os beboere. Støj, arbejdskørsel og de generelle ulemper vil gøre vores hverdag betydeligt mere besværlig.

Det er på tide, at Hvidovre Kommune og Hvidovre Fjern­varmeselskab tager hensyn til os, der bor her, og finder løsninger, der ikke går ud over vores dagligdag. Vi fortjener bedre!

K. Nielsen,

Hvidovre nord

menu
menu