Børnene kommer på en opdagelses-rejse

Børnene kommer på en opdagelses-rejse

Nyt hold af mini-konfirmander starter op i Avedøre Kirke

Henover otte onsdage i foråret inviteres børn i 3. klasse på opdagelsesrejse i Avedøre Kirke og Biblens fortællinger. En opdagelsesrejse hvor børnene kommer rundt i kirkens bygninger fra den mørkeste kælder til det højeste tårn. Samtidig vil de møde fortællingerne om Jesus, og de mennesker han rejste sammen med. Gennem sang, leg og drama vil børnene på egen krop opleve mange af de gode livstydninger, der er i kristendommen.

Hvorfor gå til minikonfirmand?

Gennem forløbet bliver børnene klogere på nogle af de rødder og værdier vores samfund bygger på og som har betydning den dag i dag også i børnenes verden. Mini-konfirmanderne møder i kirken et rum, hvor der er tid og plads til nærvær og samtaler om livets store temaer og spørgsmål. I en verden med højt tempo og hastige forandringer, er dette et rigtig dejligt rum at have for børnene. Og ikke mindst betyder dét at gå til minikonfirmand at være en del af et trygt og sjovt fællesskab med sang, leg, bål, bagning, og hvad vi ellers finder på!

Mini-konfirmand finder sted otte onsdage henover marts-april kl. 13.15-15.00. Første gang er 20. marts.

Målgruppen er børn i 3. klasse (Man behøver ikke være døbt for at være minikonfirmand).

Intro til mini-konfirmand for forældre finder sted i aften onsdag den 6. marts i Avedøre Kirke kl. 17.15-18.00

Tilmeldingsfrist til mini-konfirmand er onsdag den 13. marts.

Kontakt og tilmelding: Kirkekulturmedarbejder Anne-Dorthe Elling Nilsson (kirkekultur@avedoere-kirke.dk).

Foto: Udsmykning af gravlys på Risbjerg Kirkegård