Borgermøde om den nye ældrelov

Borgermøde om den nye ældrelov

Ældresagen og Seniorrådet afholder Borgermøde med MF’er Maria Durhuus på søndag

På søndag den 17. marts kl. 19.00 er der borgermøde om den nye ældrelov. Det foregår i Lille Friheden, hvor alle er velkomne til at komme og høre om og give deres mening til kende, i forhold til den nye ældrelov.

Det er Seniorrådet og Ældresagen der har inviteret det lokale folketingsmedlem Maria Durhuus til at komme og holde oplæg om den nye ældrelov, og hvad det kommer til at betyde i det store perspektiv.

Borgermødet er gratis og der bydes på en aften med kaffe og kage, hvor der er plads til at man kan fortælle om sine overvejelser, tanker og ting der er vigtige for en og optager ens hverdag.