Borgerne får ordet før kommunalvalget
AOF Hvidovre inviterer til partilederdebat i Frihedens Idræstcenter
VALG: På næste onsdag den 5. november kl. 19–21 åbner AOF Hvidovre dørene til en spændende partilederdebat i Teatersalen i Frihedens Idrætscenter. Her får Hvidovres borgere en unik mulighed for at møde de lokale partier og lister, høre deres visioner for kommunens fremtid – og ikke mindst stille deres egne brændende spørgsmål.
Debatten, der ledes af den erfarne journalist og hvidovreborger Carsten Werge, lover at blive både livlig og fair. Carsten Werge sørger for, at alle kandidater får ordentlig taletid, og at borgerne får svar på det, der betyder noget for dem.
Det er vigtigt, at borgerne får indflydelse og kan danne sig et klart billede af, hvad de forskellige partier står for, før de går til valgurnerne, siger arrangørerne fra AOF Hvidovre. der pointerer at arrangementet er gratis og åbent for alle, så kom og vær med til at sætte dagsordenen for Hvidovres fremtid!
red
