Borgmestre fra Køge Bugt-alliancen møder op: De vil udfordre Anders Wolf på havmiljøet

Borgmestre fra Køge Bugt-alliancen møder op: De vil udfordre Anders Wolf på havmiljøet

”Køge Bugt som maritim naturnationalpark” – det er temaet for en af debatterne på Bio Folkemødet søndag den 2. juni. i Hvidovre Bymidte. To borgmestre fra Køge Bugt-alliancen har meldt deres ankomst.

Bio Folkemødet 2024 bliver sommerens store folkelige komsammen omkring Risbjerggaard. Folkemødet er lig med musik, plantebytte, smagsprøver, debattelte, fest og farver. Men der stilles især skarpt på det grønne og biodiversiteten – både i bybilledet, i vores haver og til havs.

Høring med borgmestre

Bio Folkemødet samler for første gang borgmestre fra Køge Bugt-kommunerne til en offentlig høring om ”Køge Bugt som maritim naturnationalpark”. Her er der mildt sagt ikke enighed om den store ”elefant i rummet”, nemlig Hvidovre Kommunes planer om at bygge ni nye øer ud i de i forvejen sårbare Kalveboder. Foreløbig har Brøndbys nye borgmester Maja Højgaard(A) og Solrøds Emil Blycher(LA) meldt sig på banen. De repræsenterer Køge Bugt Alliancen af syv kommuner langs Køge Bugt. De vil diskutere havmiljø, ålegræs, trafikstøj og kystsikring med Hvidovres borgmester Anders Wolf Andresen. Og salen er med.

Bio Folkemødet 2024 – program

Det foreløbige program for Bio Folkemødet søndag den 2. juni på Risbjerggaard:

9.30 Indtjekning i boder og stader. Flagborgen hejses langs Hvidovrevej

10.00 Åbning af BIO folkemødet 2024 Plantebytte omkring Risbjerggaards fælles urtehave Talk om krydderurter: Søren Espersen, Det spiselige Hvidovre Mangfoldige øko-boder åbner på festpladsen (tilmelding 41838464) Premiere: Kulturhusets nye Café Orange åbner i Orangeriet Is fra Rådhuschokolade

10.30 Borgmester-høring: KØGE BUGT SOM MARIN NATURNATIONALPARK - med deltagelse af Køge Bugt-borgmestre, ngo’er og eksperter (Strungesalen)

12.00 ØKO-bandet

12.30 Workshop med ØKO-bandet

12.30 CO2-fangst, talk med ARC/ Alt med affald – bedst for miljø og klima.

12.45 Snobrødsbagning i spejderlejren

13.30 Økobandet spiller

14.00 Grøn handlekraft, workshop ved FORA/ Det spiselige Hvidovre

14.00 Risbjerg Trioen, Larsen, Tofteskov og Holm (Café Orange i Orangeriet)

15.00 Maritime nyttehaver / Havhøst. Talk (Strungesalen).

15.10 Vild med vilje.

15.30 Plan BI – om bier i byer

15.30 Avedøre Green City og afslutning kl. 16.00.

FOTO:  Solrøds borgmester Emil Blycher (LA).