Borgmestre i nødråb: Det haster med stormflodssikring af Hovedstaden fra syd

Borgmestre i nødråb: Det haster med stormflodssikring af Hovedstaden fra syd

Der skal handles nu, hvis vi skal sikre hovedstadsområdet mod stormflod fra syd. Sådan lyder det nu i et fælles opråb fra fire borgmestre.

Med bare en lidt anden vindretning eller lidt mere vindstyrke kunne forrige weekends stormflod have haft store konsekvenser for ikke bare Hvidovre, men for hele hovedstadsområdets mange boliger og milliarddyre infrastruktur. For ikke at tale om uvurderlig kulturarv samt liv og helbred for indbyggerne i Hovedstadsområdet.

Derfor haster det med stormflodssikringen af Hovedstaden fra syd, lyder det nu i et fælles opråb fra fire borgmestre fra Hvidovre, Tårnby, Dragør og København. De appellerer nu til, at staten finder løsninger, så arbejdet med at sikre hovedstadsområdet kan fremskyndes.

- Vi har inden for seks år oplevet noget, der nærmer sig to 100 års-hændelser med stormflod, så derfor haster det med at komme i gang med at etablere en stormflodssikring, der kan sikre både borgere, men også vigtig infrastruktur fx metro, tog og fly. Jeg ser gerne, at den løsning, vi får lavet, går hånd i hånd med en genopretning af vores havmiljø og naturpleje, siger fungerende borgmester i Hvidovre, Søren Friis Trebbien.

Brug for ny model

De fire kommuner er allerede i gang med et pilotprojekt, som skal lave yderligere analyser af stormflodssikring af syd, men allerede nu står det klart, at der er brug for en anden finansieringsmodel. Som det er nu, skal regningen for stormflodssikring nemlig betales af de grundejere, der har nytte af sikringen, men i hovedstadsområdet vil en stormflod også kunne ramme fx metroen og lufthavnen.

Derfor mener de fire kommuner, at Staten må finde en ny model, hvor betalingen bliver solidarisk.

- Når skaden efter stormflod er sket, så bliver betalingen fordelt solidarisk gennem en forsikringsordning. Men når det handler om forebyggelse af stormflod, bliver regningen ikke fordelt solidarisk. Staten må komme med et bud på en fair finansiering, så vi kan få sikret vores byer og kyster, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.

Derudover ønsker de fire kommuner en forenkling af lovgivningen, så myndighedsbehandlingen kan blive mere smidig og ikke fx laves i hver enkelt kommune. Oversvømmelser respekterer nemlig ikke kommunegrænser.

- Vi ser i øjeblikket en række ekstreme vejrforhold, som tydeligt understreger behovet for at sikre vores kyster mod stormflod ind i fremtiden. Det gælder i alle dele af landet, for vind og vejr ser ikke kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at vi har gode rammer for arbejdet med stormflodssikring i hele landet, siger Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby.

Borgmestrene mener også, at arbejdet med stormflodssikring skal gå hurtigere. Få dage efter den store stormflod kom regeringen med en længe ventet plan for klimatilpasning, men den bruger næsten alle pengene på den jyske vestkyst, mens de øvrige kommuner kan søge en pulje på 150 mio. kr.

- Det er godt, at der er igangsat en statslig undersøgelse af, hvordan Hovedstaden kan sikres. Det haster, og puljen på kr. 150 mio. kr. er alt for lidt i forhold til de samlede omkostninger. Det er afgørende, at staten får løst de udfordringer, der er med lovgivningen, der berører Natura 2000, som i dag er en barriere for en smidig gennemførelse af kystsikring, siger Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør Kommune.

En analyse fra 2020 viser, at omkostningerne alene for København og Hvidovre kommuner i værste fald risikerer at løbe op i mindst 28 milliarder kr. ved en stormflod fra syd.

Foto: Både i 2017 og her i 2023 var der stormflod og højvande i Hvidovre. (Arkiv foto)