Bugner med kostumer, cykler og kuriositeter

Bugner med kostumer, cykler og kuriositeter

På lørdag åbner Genbrugshallen dørene op for et væld af børnecykler, rollatorer, lamper, legetøj og meget mere – og så er der kaffe og kage i caféen

ARRANGEMENT: Fastelavn står for døren, og til det kan man finde flere kostumer m.m. i Genbrugshallen på lørdag den 7. februar kl. 10-13 blandt alle de øvrige gode ting.

Blandt de mere praktiske ting adskillige er der børnecykler, både gå- og cykle, nogle løbehjul – til en anden aldersgruppe et par rollatorer, den ene udstyret med to kurve.

I flæng kan derudover nævnes en stor flot mannequin, en sort sofa, nogle gamle dukker, en telefonsofa, hvad det så er, en ny Deli elgryde til langtidskogning, ligesom køkkenaf-delingen stadig er yderst velassorteret, også maskinelt. Teknikken byder bl.a. på et trommesæt med mindre mangler, tre symaskiner, en Dyson støvsuger ok, en Fritz Hansen loftlampe i sølv skær, to Gl. Ikea Duett med brugs mærker, to standerlamper Luce plan med indstillelig skærm, en lava stenlampe og mange flere lamper, en del er hængt op i loftet, så kig op. Af andre lækkerier en stjernekikkert, et album med mange Chaotic kort, adskillige forskellige Ps 2/3 figurer, fem Märklin analog lokomotiver, en lego-lignende model af Titanic, model M 38, sammen med masser af ski og andet vinterudstyr.

Afdelingen med accessories er et eldorado for små og store pyntesyge piger, en masse småting såsom mobilomslag, punge, store og små billedrammer i flere udgaver, ligesom den ene reol er fyldt op med kontorartikler, ringbind, hulrikker, lommeregnere, kontorsta-tiver, vælg selv.

Møbelafdelingen byder som vanligt på masser af ting, ligesom udvalget af musik og bø-ger er blevet godt fyldt op.

Kaffe, the og kage er selvfølgelig som altid klar i caféen.

I denne måned er det folkene fra Hvidovre Volleyball Klub, der har fragtet en masse gode ting fra Genbrugspladsen til Hallen og præsenterer udvalget på lørdag.

 

menu
menu