Café ”Ven-til-os” er åben i Aktivitetscentret

Café ”Ven-til-os” er åben i Aktivitetscentret

Det sker på næste onsdag: Et fælleskab for pårørende til mennesker med en demensygdom

Så byder frivillige fra Ældre Sagen, i samarbejde med AktivitetsCentret og Hvidovre Kommune, igen på ”Café Ven-til-os” på næste onsdag den 25. oktober.

Det foregår henholdsvis kl. 12.30 til 14.00 og igen kl. 16.00 til 17.30 i AktivitetsCentret i Hvidovregade 49.

Caféen er et fællesskab for pårørende til mennesker med en demenssygdom, og her er det muligt at møde andre i lignende situation og udveksle erfaringer, bekymringer eller få gode idéer.

– Vi prøver også at udvikle caféen med bl.a. foredrag og andre aktiviteter, oplyser Ældre Sagens tovholder Axel Oldenskov, der gerne giver flere oplysninger på tlf. 42 53 56 54.