Cirkus Arcus har premiere på lørdag

 Cirkus Arcus har premiere på lørdag

Cirkusteltet er slået op på plænen i Avedørelejren

På lørdag den 3. juni kan cirkusglade børn, unge, deres forældre og bedsteforældre få en ægte og lokal cirkusoplevelse, når Cirkus Arcus har premiere på årets forestillinger: Tik tak tik tak og Tarzan.

Den første forestilling vises kl. 16 og er Tarzan, der er en Cirkus Arcus ny-cirkus fortolkning af den klassiske historie og aben og mennesket og ham midt imellem. Dagen efter den 4. juni kl. 11 vises Tarzan igen og kl. 16 vises Tik Tak Tik Tak, der er en forestilling om tiden og hvad vi bruger den på - og ikke mindst hvad der sker, når tiden tager over. De følgende dage og frem til og med den 9. vises forestillingerne både formiddage for skoler og institutioner og eftermiddage og aftener.

Forestillingerne vises i Cirkus Arcus' eget cirkustelt, der er stillet op på plænen i Avedørelejren. Billetter til forestillingerne kan købes via Cirkus Arcus' hjemmeside: www.cirkusarcus.dk

 

red