Demokrati læres ved samtalen

LÆSERDEBAT: Folketingets præsidium besluttede i maj, at det til skolevalget i 2026 ikke må være et tema, om Danmark skal anerkende Palæstina som selvstændig stat. Det betyder, at der hverken vil blive udarbejdet undervisningsmateriale eller lagt op til samtale og debat om emnet indenfor skolevalgets officielle ramme. Det er første gang i valgets historie, at en sådan beslutning er truffet, og det er et tydeligt indgreb i ytringsfriheden. Skolevalgets erklærede formål som undervisningsforløb er ellers at skabe demokratiforståelse blandt landets 8. og 9. klasser.

Alligevel mener præsidiet, at emnet helt skal forbydes, da det er for komplekst, kontroversielt og følsomt.

Men ved på den måde at diktere, hvilke emner, der må – og ikke må – indgå i undervisningen og debatten, fjerner man netop kernen i demokratidannelsen: At lære at håndtere uenighed, diskutere med respekt og tage stilling til netop det, der er vanskeligt. De komplekse emner er nemlig helt centrale, hvis man skal forstå demokratiet. Og netop i skolen er der oplagte faglige og pædagogiske rammer for trygt og sikkert at kunne håndtere det, som er svært. For det er langt bedre, at unge lærer at navigere i svære, politiske spørgsmål i sådanne rammer, end at de møder debatten på sociale medier eller lignende, hvor tonen oftest er hårdere.

Hvis de unges første møde med demokratiet er et valg med censur, kan man ikke meget andet end at frygte for deres demokratiforståelse. Vender vi blikket udad ser vi også tydeligt, at demokratiet er under pres mange steder i verden.

Den store danske kultur- og samfundskritiker Georg Brandes sagde engang, “problemer skal sættes under debat. Den tænkning er grundlaget for det frie og demokratiske samfund, vi bryster os af at have i Danmark i dag - og netop det må vi værne om.

Skulle vi endelig til at censurere visse emner for at „beskytte“ de unge, hvorfor så stoppe her? Der findes et utal af andre temaer, som kan vække stærke følelser. Identitetspolitik kan være komplekst, klimapolitik ophedet og udlændingedebatten polariserende. Men det er vigtigt, at vi taler om dem alligevel.

Vi er ikke ude på at tvinge nogen til at debattere emnet, men det handler om, at skolerne skal have ret til selvbestemmelse. For vi tror på, at den enkelte skole og de tilhørende lærere og moderatorer sagtens selv kan vurdere, hvilke temaer, der er relevante og forsvarlige at inddrage i undervisningen og debatten.

Derfor er det også virkelig positivt, at et flertal i kommunalbestyrelsen netop har vedtaget, at der sendes et brev til Hvidovres skoler, hvori man klargør, at det naturligvis bør være op til den enkelte skole selv at vælge, hvad der undervises i. For skolevalget bygger på tilliden til, at eleverne selv skal kunne tage stilling. Særligt til det, som er svært og fylder mest.

Magnus Noer Helleberg, Radikal Ungdom og

bestyrelsesmedlem for

Radikale Venstre Hvidovre

og Robin Seeberg,

formand for SFU Hvidovre og kandidat til kommunalvalget