Deporteret til Sprogø og Livø

Deporteret til Sprogø og Livø

– da racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet. Foredrag i Risbjerg kirke den 24. oktober

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt antisociale og kriminelle åndssvage mænd, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.

Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den socialdemokratiske minister K. K. Steincke i spidsen i tiden efter 1. verdenskrig. Og da middelklassen var begyndt at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat fik mange børn, frygtede Steincke med flere, at Danmark ville blive oversvømmet af ”undermålere”, ”minusindivider” og ”defekte”, som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.

Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en stigning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder. Derfor skulle man forhindre disse ”minusindivider” i at få børn via bl.a. tvangskastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.

Tirsdag den 24. oktober kl. 14.00 gæster historiker og journalist Henning Frandsen Risbjerg Kirke for at fortælle om de deporterede skæbner. Foredraget tager udgangspunkt i udvalgte mænd og kvinders historie og navnligt om deres ophold på Livø og Sprogø. Historierne sættes ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, racehygiejne og medlidenhedsdrab.

Deltagelse er gratis og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Foto: Journalist og historiker Henning Frandsen.(Foto: Kim Rune)