Det er Banedanmarks ansvar

Det er Banedanmarks ansvar

SARA RØPKE med svar om vedligeholdelse omkring Friheden Station

LÆSERDEBAT: I en tidligere udgave af Hvidovre Avis mente en borger, at det var kommunens ansvar at vedligeholde beplantningen ved Gl. Køgelandevej ved Friheden Station.

Derfor har vi set nærmere på reglerne, og ifølge vores opfattelse er vedligeholdelsen af området Banedanmarks ansvar. Det er Banedanmark, der er grundejer af det omtalte område. Og ifølge reglerne er det grundejeren, som skal vedligeholde beplantningen ud til fortovet. I vejlovens § 87 står der, at kommunen som vejmyndighed kan kræve træer og anden beplantning på, over og i vejarealet fjernet, nedskåret, opstammet eller studset.

Derfor fortsætter vi som hidtil dialogen med Banedanmark om vedligeholdelse af dette og deres øvrige områder i Hvidovre Kommune.

Venlig hilsen

Sara Røpke, direktør for teknik og miljø, kultur og fritid

menu
menu