Det er en skændsel!

Det er en skændsel!

Stationsforplads ved Hvidovre S-station fortjener bedre, skriver LONE:

LÆSERBREV: Hvidovre Stationsforplads er blevet kedelig og grå at se på. Ingen blomster – ingen farver. Det er for dårligt. Det ser grimt ud, med kun græs, græs og atter græs i plantekummerne. Selv de få forårsbebudere, der kom i maj måned, kunne ikke redde indtrykket.

Hvorfor skal det se sådan ud? Ingen andre steder i Hvidovre har man plantekummer kun med græs. Ingen andre ville acceptere det – hvad med foran rådhuset? Intentionen med at renovere stationspladsen for et par år siden var god, men nu er det bare grimt.

I halvandet år stod der en stor træinstallation, hvor man kunne donere noget og hvor der hang bamser. Det fik lov til at stå der i halvandet år! Jeg skrev til kommunen, og nu er den fjernet, og pladsen står helt bar. Her kunne man have sat en kumme og plantet noget med farver.

Nu kommer der snart flere borgere, der skal se på denne skændsel, når der lige overfor bygges 171 lejligheder. Kommunens gartnere må have misforstået biodiversitet. Hvorfor kan vi ikke få en smuk og farverig stationsforplads, som alle kan glæde sig over?

Hilsen

Lone