Djukic og Iljazovski udtaget til landsholdet

Djukic og Iljazovski udtaget til landsholdet

De to HIF-spillere udtaget til landshold

FODBOLD: For tredje gang er Ahmed Iljazovski udtaget til det Nordmakedonske landshold. Her venter der Iljazovski og resten af holdet to store kampe først fredag i Rom mod Italien, som det lykkedes at få uafgjort med på hjemmebane. Mandag venter England så hjemme i Skopie.

Per Frandsen må dog også se bort fra endnu en stamspiller. Filip Djukic er nemlig for første gang udtaget til A-landsholdet for Montenegro. Den 24 årige keeper glæder sig meget til sin første A landsholdsdeltagelse. som kommer efter masser af hårdt arbejde og flere gode præstationer i 3F Superligaen.

-Det er selvfølgelig en stor drøm der går i opfyldelse, at kunne få lov til at spille med nogen af dem man har set op til som lille, Jovetic og Savic og ikke mindst Mirko Vucinic der er assistenttræner. Samtidigt er det et kæmpe skulderklap og et stort skridt, fortæller Djukic.

-Det var et mål jeg havde sat mig, inden sæsonen startede, men jeg er virkelig glad og stolt over det her kunne lade sig gøre med de her holdkammerater, stab og ledere i min klub, synes det er så fedt for klubben og selvfølgelig mig selv også.

Den første landsholds-tur skal Djukic bruge på at suge til sig. -Det bliver spændende, nu er det første gang jeg er med, men der venter en svær opgave i at kvalificere sig til EM, så jeg suger til mig og gør hvad jeg bliver bedt om, og så glæder jeg mig helt vildt til at mærke niveauet på egen krop, slutter Filip.

Filip er noteret for flere U21 landsholdskampe, men har fortsat sin debut på den helt store landsholds-scene til gode. Montenegro tager først imod Litauen inden turen går til Budapest hvor Ungarn venter.

 

ka-ma