Drama i overtiden, da HIF vandt i Vendsyssel

Drama i overtiden, da HIF vandt i Vendsyssel

Hvidovre var bagud to gange, men rejste sig i slutminutterne og vandt 3-2

FODBOLD: Fortællingen kunne ikke have været smukkere, da Hvidovres deltidsproffer med et af de laveste budgetter i 1. division, snød alt og alle og tog den sidste oprykningsplads til Superligaen.

HIF er i Superligaen, landets bedste fodboldrække. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men i lørdagens udekamp mod Vendsyssel kunne en sejr med 99% sikkerhed betyde Superliga bold i sæson 23/24..

Hjemmeholdet havde dog på ingen måde tænkt sig at forære Hvidovre, og de mindst 150 medrejsende fans noget som helst. Tværtimod spillede vendelboerne og ikke mindst den tidligere HIF’er Oscar Buch som om, det var årets vigtigste kamp.

Efter få minutters spil var det også Buch der fik koldsveden til at pible frem, da han med et drømmehug sendte bolden ind bag Filip Djukic i Hvidovre målet til 1-0.

Hjemmeholdet lykkedes godt med at presse HIF højt og fik hurtigt sendt bolden videre til de hurtige folk fremme, der fik HIF-bagkæden på overarbejde.

Bedre blev vilkårene ikke da Lirim Qamili kort efter scoringen vrikkede om på anklen, der betød at han efter 42 minutter måtte udgå.

Med en kvart Qamili og et Vendsyssel-hold der havde et resultatet, var det vanskeligt for HIF at skabe chancer mod en kompakt forsvarsmur, der nu gjorde alt for at trække tid og tempo ud af kampen. Men efter en halv time fik Marcus Lindberg sat gang i HIF, da han fra en fri position i feltet sparkede en udligning i kassen til 1-1. Men jyderne kom hurtigt igen, da Matti Olsen og Filip Djukic gik galt af hinanden, hvilket gav en friløber til Wessam Abou Ali, der sendte bolden mellem benene på HIF-keeperen til 2-1, der også blev pausestillingen.

Brændt straffe

Kort ind i 2. halvleg fik HIF så en livline, da Martin Spelmann blev nedlagt af to Vendsyssel-folk i feltet, og dommeren pegede med det samme på pletten. Her fik unge Marcus Lindberg det tunge ansvar. HIFs topscorer forsøgte at finte keeperen med en afslutning lige på, hvilke betød af HIF fortsat måtte se langt efter en udligning.

Her var kampbilledet meget det samme, som i 1. halvleg. Et Vendsyssel-hold der spillede uden stor risiko, hvilket gjorde det vanskeligt for HIF at komme til de rigtige chancer. Til slut i opgøret fik HIF dog endelig lagt et lidt større tryk, hvilke måske kom bag på hjemmeholdets træner, der foran klubbens sponsorer havde analyseret sig frem til at "HIF nok ville gå døde til sidst".

Det gjorde HIF som bekendt ikke. Og i det 84. minut havde de tre midtbanefolk Pyndt, Spelmann og Carlsen ”glemt” defensiven og spillede 1-2 i Vendsyssels felt, og serverede bolden til Marcus Lindberg, der med sin anden scoring skabte balance i regnskabet 2-2.

Drama i overtiden

Det ene point ville ikke ændre det helt store i tabellen, så HIF’erne fortsatte med at presse på for at få det mål, der næsten ville betyde oprykning.

I overtiden udspillede dramaet sig så for alvor, Hvidovre havde i det sidste overtids-minut forspildt den sidste chance, der betød målspark til Vendsyssel.

Her valgte hjemmeholdets keeper Marcus Bundgaard, både at drikke vand og flytte rundt på bolden. Om det var det der fik kampens dommer til at lægge et ekstra minut til, er ikke til at vide. Men Bundgaards målspark gik direkte ud over sidelinjen. Indkastet blev hurtigt, og få sekunder efter havde HIF kampens ALLERSIDSTE sidste chance på et hjørnespark. Marc Nielsen sendte bolden ind over, som hjemmeholdets store folk let fik headet ud af feltet. Her havde de dog totalt glemt HIFs bedste sparker, Magnus Fredslund, der fra kanten af feltet sparkede bolden gennem mængden af røde og hvide spillere - og i mål! Et mål der fik de medrejste fans, og bænken til at gå næsten fuldkommen amok. Da jublen havde aftaget sig kunne dommeren fløjte kampen af, - og med Næstveds udligning i overtiden mod Sønderjyske dagen efter - kunne HIF endegyldigt sikre sig oprykningen til landets bedste fodboldrække.

 

ka-ma