Eftermiddagsdans for alle pensionister

- med Monty Jones Danseorkester ”Det Lille Bigband” i teatersalen
ARRANGEMENT: Søndag den 18. maj kl. 14 og 17 i Teatersalen i Frihedens Idrætscenter bydes der på eftermiddagsdans med Monty Jones Danseorkester ”Det Lille Bigband”
– Hvidovre Pensionistforening har fornøjelsen at byde alle pensionister op til dans med Monty Jones 12 mands danseorkester, det synes vi også at ikke medlemmer af vor forening skal have mulighed for at opleve, så velkommen alle til en herlig eftermiddag i Teatersalen prisen er kun 40 kr., siger John Oxfeldt fra pensionistforeningen.
Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag med Monty Jones, og mon ikke der kan blive en swing om til nostalgiske toner fra ungdomstiden til Danseorkestret?
Billetter kan købes ved at kontakte formand John Oxfeldt på tlf. 21 29 99 43. Dørene åbnes kl. 13.30
– Så alle pensionister kom og dans til Monty Jones, det koster kun kr. 40, der vil være salg af drikkevarer til rimelige priser, opfordrer bestyrelsen.
Foto: Monty Jones Danseorkester byder op til dans.
JN