Ejendomsvurderingerne: Vil boligsalget i Hvidovre nu stå stille?

Ejendomsvurderingerne: Vil boligsalget i Hvidovre nu stå stille?

Ugens Kommentar af Niels Erik Madsen

UGENS KOMMENTAR: Ejendomsvurderingerne i Hvidovre falder ud til 61% boligejeres fordel og til 39% boligejeres økonomiske ulempe.

Hvad det betyder for boligmarkedet er svært at regne ud, men der er nok ikke så mange, der frivilligt vil gå ind i et huskøb i Hvidovre i 2024, hvis de dermed står til at skulle betale en boligskat på mere end 200.000 kr. årligt?.

For den type boliger kan man således nok godt antage, at boligsalget vil stå stille frem til de endelige vurderinger i 2025. Det samme gør sig formentlig gældende for nogle kolonihaver, der på finurlig vis nu står til en boligskat, der fuldt ud modsvarer et helårshus i Avedøre.

På det politiske område knokles der angiveligt med at få enderne til at mødes i et budget.

Ikke helt uventet er byens største parti heller ikke i år med i de endelige forhandlinger, melder de nu ud. At dømme på deres billede, som ledsager udmeldingen, er det tilsyneladende en glad og god nyhed.

Nu står så tilbage at se, hvad de øvrige i vores byråd kan komme frem med, og hvor der jo utvivlsomt skal skæres i vores velfærd?.