Eleverne undersøgte naturen

Eleverne undersøgte naturen

Sidste uge bød på NaturvidenskabsFestival ved Hvidovre strand.

NATUR: Hele sidste uge (uge 39) har du måske mødt mange glade børn og engageret voksne på Hvidovre strand.

- Det skyldes at vi, Quark naturcenter i samarbejde med ungdomsskolen har afholdt NaturvidenskabsFestival for folkeskolerne og specialrækkerne. Mere end 200 elever har deltaget. Eleverne har undersøgt havet og stranden for dyr og planter, bygget habitater, arbejdet med biodiversitet og dissekeret sild. Eleverne har været nysgerrige og stillet gode undre spørgsmål, siger Daniel Rywarll Dam, leder af Quark Naturcenter.

 - Tak til de forbipasserende for at tage så godt imod os og de hyggelige snakke - vi ses igen til foråret på stranden hvor vi igen vil undervise i livet under over­fladen.

 

red
menu
menu