Eleverne viser hvad de har lært

Eleverne viser hvad de har lært

Endnu et brag af en koncert - "Hør med Kulør" - Musikskolens store show i Kometen i morgen aften

Musik- og Billedskolens lærere besluttede for et par år siden at man gerne ville lave et større show, hvor så mange elever som muligt var deltagende – som supplement til de mange enkeltstående forårskoncerter, som der altid er mange af. I 2022 løb det første show af stablen – og nu er det allerede en tradition. Det sker i morgen torsdag den 27. april kl. 17.

Musikskolen håber, at man på denne lille time både bliver godt underholdt og samtidig får indblik i de mange forskellige ting, som foregår på Musik- og Billedskolen.

Utrolig mange elever og lærere er involverede, så der vil være mere end 100 mennesker på scenen. Der er tre dirigenter på podiet: Anders Havshøj, Jesper Andersson og Søren Frederiksen

Billedskolens elever har lavet kunst, som vises på storskærmen under hele showet. Musikken er en skøn blanding af alle stilarter og der bliver masser af store hits – fra Muppetshow til Ravel – og fra folkemusik til Disney.

Billetterne til morgendagens koncert koster 25 kr. og kan købes på to links: Til koncerten kl. 17: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/i56a21okh5

Til koncerten kl. 19: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/6od0x7fb5y