En fodboldkommentar: En advarsel om fuldtids-kravet!

En fodboldkommentar:  En advarsel om fuldtids-kravet!

Ugens kommentar af Niels Erik Madsen

UGENS KOMMENTAR: Uanset, det nok må betragtes som overvejende sandsynligt at Hvidovre IF desværre vender tilbage til landets næstbedste fodboldrække -NordicBet-Ligaen - fra næste sæson, har klubbens prof.ledelse besluttet, at man går fra halvtids- til fuldtidskontrakter med divisionsspillerne.

Er det nu klogt? Mon ikke det ville være en idè at overveje om det nødvendigvis skal gælde ALLE spillere i 1.holdstruppen? I så fald vil det nemlig betyde et farvel til flere af de mest toneangivende og rutinerede, næsten "indfødte" HIF'ere, nemlig topscorer Tobias Thomsen (senest 2 mål mod Vejle) og anfører Magnus Fredslund (storspillende og assist til to mål i de seneste kampe). De to har begge - omend med beklagelse - bebudet, at de på grund af deres private erhverv, IKKE kan indgå i en fuldtidskontrakt med træning om formiddagen m.v.

Derfor tillader jeg mig at foreslå klubledelsen at man - udover fuldtidskontrakter - laver en særordning, så klubben ikke risikerer at stå med et meget uritineret mandskab næste sæson. Det kan godt blive en svær prøve, og sporene skræmmer nemlig; - tænk bare på den deroute som bl.a. de tidligere Superligaklubber Horsens og Esbjerg løb ind i efter nedrykningen fra landets bedste fodboldliga...

 

 

nem