En formand sagde farvel efter 21 år
Ny konstituering af Hvidovre Teaterforenings bestyrelse
NAVNE: På en veloverstået generalforsamling i Hvidovre Teaterforening med pænt fremmøde, blev der forleden sagt tak og farvel til den afgående formand Anitta Rokkjer Kristiansen og bestyrelsesmedlem Poul Kristiansen efter 23 år, hvoraf fru Anitta har været fru formand i ikke færre end 21 år.
Alt blev gjort med promp og pragt med vidunderlig underholdning af Rasmus Krogsgaard. Desuden var ambassadør af teaterforeningen Pierre Miehe-Renard tilstede.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde valgte har bestyrelsen at konstituere sig på følgende måde: Formand: Peter Isbrand Jensen. næstformand: Jette Skovgaard, kassérer Lene Bokelund, og resten af bestyrelsen: Niels Jensen-Storch, Jette Barfoed, Lene Bokelund, Jacqueline Hinsch, Stig Jakobsen, Louise Grønholm Ravn og Peter Thybo Sørensen. Suppleanter: Aike Jensen og Henrik Bak Heyde. Foreningens uundværlige forretningsfører Anne Josephsen fortsætter.


Foto: Poul Kristiansen og. Anitta Rokkjer Kristiansen med Hvidovre Teaterforenings nye formand. Peter Isbrand Jensen.
red
