En god sæsonstart for Hvidovres cykelryttere

En god sæsonstart for Hvidovres cykelryttere

Fine 1. pladser – og unge ryttere skal til løb i Harzen og Frankrig

CYKLING: Hvidovre Cykleklub har oplevet en god start på 2024 sæsonen. Klubben er organiseret omkring fire afdelinger, Ungdom, Konkurrence, Motion og Q (forbeholdt kvinder). Alle afdelinger oplever medvind på cykelstien.

Gruppen af ungdomsryttere har været stærkt stigende og er nu den største i mange år. De unge ryttere har trænet godt og struktureret gennem hele vinteren. Den megen træning har givet flotte resultater i de første løb. Således tog U17 rytteren Esben Tange 1-pladsen i U17 rækken ved årets første løb på Sjælland efter at have siddet i et 5 mands udbrud. Fremtiden for ungdomsafdelingen er også på plads da klubben har indgået en aftale med andre Københavnske klubber om et fælles U19 team for 2025 sæsonen her er målet at køre med i den absolutte elite af danske juniorryttere.

Til løb i Frankrig

Klubben har til 2024 valgt at omstrukturere sin afdelingen for deltagere i danske licens løb under danske cykelunion. Afdelingen har dermed ændre navn fra ”Licens” til ”Konkurrence”, dette betyder træningen nu er målrettet ryttere med fokus på forskellige cykelløb. Klubben har en gruppe på 15-20 ryttere som træner målrettet mod det franske løb La Marmotte som er en hård omgang på 175 km hvor de 4 bjerge Glandon, Télégraphe, Galibier og Aple D’Huez alle passeres på en dag.

I konkurrencetræningen er der sammensat et trænerteam med 5 trænere som alle har været aktive i klubben i en længere årrække. Trænerne suppleres som tidligere sæsoner af den professionelle Andreas Stokbro i rollen som træningskonsulent.

I både konkurrence og ungdomsgruppen arbejdes der med seriøs og målrettet træning. Dette understøttes bl.a. af at klubben sidste år købte eget udstyr til test af den enkelte rytters optimale træningszoner – VO2MAX test baseret på udåndingsluft. Alt dette har også i konkurrencegruppen kastet gode resultater af sig hvor et nyt medlem allerede efter 3 løb er rykket en række op.

Tur til Harzen

Motionsafdelingen styres af 2-3 trænere som har haft ansvaret for denne afdelingen i en længere årrække. Her er der fokus på at alle får en god oplevelse på cyklen i fællesskab med klubkammerater. Trænerne sikre et program med træningstilbud mandag, onsdag, lørdag og søndag gruppen mødes ved Hvidovre Rådhus og alle udfordres på rette niveau. Afdelingen deltager i forskellige motionsløb i løbet af sæsonen ligesom et af de store højdepunkter er 45 medlemmer der tager med på den årlige tur til Harzen i slutningen.

I afdeling Q er der fokus på at kvindelige ryttere kan få en god cykeloplevelse i trygge rammer. Trænerteamet for denne afdeling har sikret der på alle træningsaftener køres i grupper der passer den enkeltes niveau. Afdelingen har fra ekstern pulje fået mulighed for at købe cykler som kan lejes af nye medlemmer ligesom der er reserveret midler til en social tur på Sjælland målrettet denne afdeling.

- Vi er meget imponeret over de resultater der er skabt i alle afdelinger op til denne sæson, siger Carsten Nørrevang fra bestyrelsen. - Vigtigst af alt er dog en klar tendens til et stigende antal af unge ryttere hvilket man har arbejdet for i flere år.

Foto: Alex Puggard Samlet vinder af 3 dage i Nord den 1. april 2024