En ny juleklassiker

En ny juleklassiker

Koncert med Kammer­koret Carmina i Hvidovre kirke

ARRANGEMENT: På tirsdag den 16. december kl. 20-21 i Hvidovre Kirke opfører Kammerkoret Carmina julekoncert kantaten ”O Magnum Mysterium”, et værk for kor og harpe af den slovenske komponist Gasper Jereb (f. 1985).

Jereb udnytter til fulde den smukke vekselvirkning mellem harpe og kor i et værk, hvor moderne klange, rytmisk gentagne figurer og reminiscenser af tidlig vokalmusik tilsammen udtrykker julens både håbefulde og voldsomme mysterium, Frelserens fødsel. Vi tøver ikke med at udnævne Jerebs kraft- og stemningsfulde værk til en ny juleklassiker!, siger Anette Bjerregaard fra Hvidovre kirke.

Publikum får desuden lov at høre aftenens harpenist, Alexandra Guiraud, i et solostykke for harpe af den franske komponist Jean Cras fra 1925.
Og selvfølgelig bliver der også plads til en række danske julesange, så publikum med sikkerhed kommer i julestemning.
Kammerkoret Carmina har eksisteret i mere end 40 år og ledes af dirigent Kasper Beck Hemmingsen. Alexandra Guiraud er soloharpenist ved Odense Symfoniorkester.

Efter koncerten er der et glas vin og en brunkage. Koncerten er gratis.

 

menu
menu