ENDNU EN RIGTIG DÅRLIG ”LØSNING”

ENDNU EN RIGTIG DÅRLIG ”LØSNING”

LISBETH KOCH med åbent brev til kommunalbestyrelsen

LÆSERDEBAT: Jeg havde som formand for denne bolig­forening brug for at se, hvornår vi får afhentet vores affald og gik derfor på hjemmesiden.

 Hvorfor i alverden skal man logge ind med MitID for at se en affaldskalender? Vi betaler med dyrt tjente skattekroner for at få hentet affald i en stadigt dyrere men alligevel stadigt for borgerne ringere ordning – hvorfor skal vi have ulejlighed og afgive oplysninger for at få indsigt i ordningen? Det giver absolut ingen mening og kan umuligt være i overensstemmelse med GDPR!

 Jeg kunne konstatere, at der ikke findes en ordning på min privatadresse:
Og heller ikke på foreningens adresse:

Og heller ikke på foreningens adresse med foreningens login:

Jeg hentede så appen, men da jeg havde valgt kommune og dernæst tastet adresse, blev jeg igen bedt om at vælge kommune. Og således bliver man kørt rundt i kommunens systemer. Det er ganske enkelt ikke i orden!

 Jeg har gennem årene været i dialog med ”affald” mange gange, og vi konstaterer gang på gang, at vores ejendom (vi taler om otte husstande!) åbenbart er noget ganske særligt, som kommunens kompetencer åbenbart ikke rækker til at betjene.

 Kan vi venligst få fulgt op på det én gang for alle, så jeg kan passe det arbejde, der giver skattekroner i jeres kasse – og ikke spilde min tid på korrespondancer som denne?

 På forhånd tak og rigtig godt nytår!

På bestyrelsens vegne

Venlige hilsner

E/F Landlystvej 52-54

v/Lisbeth Koch

 

menu
menu